Kalkmørtel er mørtel af læsket kalk og sand, uden cement. Det er det rigtige valg på ældre murværk, fordi det er blødt og lader muren ånde. På et hus fra før cementens tid holder det facaden sammen, som oprindeligt tænkt.
Mørtel er det, der binder murstenene sammen og lukker fugerne. Den findes i flere typer, og valget er ikke ligegyldigt.
På en ældre mur afgør mørteltypen, om facaden holder i årtier eller revner igen efter få vintre. Det vigtigste princip er enkelt: fugen må ikke være hårdere end stenen.
Denne artikel forklarer de tre mørteltyper, hvornår man bruger hvad, og hvorfor den forkerte mørtel sprænger gamle mursten.
Kalkmørtel er kalkbaseret mørtel uden cement, blandet af læsket kalk og sand. Den læskede kalk fremstilles af brændt skrivekridt, som Danmark har rigeligt af.
Det er et af de ældste byggematerialer, vi har. Murværk fra oldtiden står stadig, holdt sammen af kalk.
Kalkmørtel hærder langsomt. Den optager kuldioxid fra luften og bliver gradvist til kalksten igen, en proces der kaldes karbonatisering. Derfor tager den tid, og derfor er den følsom over for vejret, mens den arbejder.
Til gengæld er den blød, smidig og diffusionsåben. Den lader fugt slippe ud af muren i stedet for at spærre den inde. Det er kernen i udtrykket om, at muren skal kunne ånde.
Næsten alt murerarbejde på en facade bruger en af tre mørteltyper. De adskiller sig på styrke, og styrke er præcis det, der afgør, om mørtlen passer til stenen.
| Mørteltype | Bindemiddel | Egenskaber | Passer til |
|---|---|---|---|
| Kalkmørtel | Læsket kalk, ingen cement | Blød, smidig, meget diffusionsåben, hærder langsomt | Ældre, blødt murværk fra før ca. 1940. Bevaringsværdige og fredede bygninger. |
| Hydraulisk kalkmørtel | Naturlig hydraulisk kalk (NHL) | Mere styrke end ren kalk, stadig diffusionsåben, hærder lidt langsommere end cement | Mellemgruppen og udsatte steder: sokkel, skorsten, gavle. Huse fra mellemkrigs- og efterkrigstiden. |
| Cementmørtel | Cement | Hård, hurtig, høj trykstyrke, men svinder under hærdning og er tæt | Moderne, hårdt murværk fra efter ca. 1960. |
Hydraulisk kalkmørtel sidder mellem de to. Den fås i flere styrker, typisk omtalt som tre niveauer fra blød til fastere, så en murer kan ramme stenens hårdhed på et hus, hvor ren kalk er for blød, men cement for hård.
Mørtelvalget følger husets alder, fordi murstenen følger husets alder.
Cement blev først for alvor en del af dansk byggeri efter Anden Verdenskrig og var en fast bestanddel af mørtlen op gennem 1950'erne og 60'erne. Huse bygget før den periode er muret med kalkmørtel og har blødere, mere porøse sten.
Som tommelfingerregel ser vi det sådan på Sjælland:
Vi fastlægger aldrig mørtlen efter et årstal alene. Vi vurderer den faktiske sten og fuge under en besigtigelse, for huse er ombygget, og facader er lappet før. Alderen peger på svaret, stenen bekræfter det.
Det er her, de fleste skader på gamle facader starter: en hård cementmørtel lagt på et blødt, gammelt murværk.
Mursten arbejder. De udvider sig i varme og fugt og trækker sig sammen igen. På en sund mur giver den bløde fuge efter og optager bevægelsen.
Lægger man en hård cementfuge mellem bløde sten, vender forholdet om. Nu er fugen stærkest, og bevægelsen og frosten går i stedet ud over stenen, som er det svageste led.
Resultatet er frostsprængte og afskallede sten, mens den hårde fuge står tilbage. Cement er desuden tæt. Den spærrer fugt inde i muren i stedet for at lade den slippe ud gennem fugen, og den indespærrede fugt fryser og sprænger stenen indefra.
Derfor er en for hård mørtel ikke bare et æstetisk valg. Den er årsag til skaden. På en ældre facade retter vi det ved at fjerne den forkerte mørtel og fuge om med en mørtel, der passer til stenen, beskrevet under omfugning.
Kalkmørtel bruges til flere ting på en facade, og man hører den nævnt under forskellige navne.
Fugemørtel er mørtlen i selve fugerne mellem murstenene. Den binder muren sammen og holder vand ude. Når gamle fuger smuldrer, fræses de ud og erstattes med en ny fugemørtel i den rigtige hårdhed, det er kernen i omfugning.
Pudsemørtel er mørtlen, man pudser en flade op med, så stenen dækkes helt eller delvist. På ældre huse pudses der med kalk- eller hydraulisk mørtel, så pudsen kan ånde sammen med muren bagved.
Princippet er det samme i begge tilfælde. Mørtlen skal passe til underlaget i hårdhed og åndbarhed.
Vælger man rigtigt, holder både fuge og puds i årtier. Det dækker vi i praksis under facaderenovering.
Kalkmørtel hærder ved at optage kuldioxid fra luften, ikke ved at tørre. Det stiller krav til vejret, mens arbejdet står på.
Hærdningen sker kun, når fugtindholdet i mørtlen ligger inden for et snævert vindue. Bliver den for hurtigt udtørret af sol eller blæst, hærder den ikke ordentligt og bliver svag. Fryser den, før den er hærdet, ødelægges den.
Derfor lægger vi kalk- og hydraulisk mørtel i et tempereret vejr, typisk mellem 5 og 25 grader, og skærmer arbejdet mod direkte sol, kraftig vind og nattefrost. På en gesims eller en pudset flade betyder det også, at vi bygger arbejdet op i flere lag med tid imellem.
Det er en af grundene til, at traditionelt murerarbejde ikke kan forceres. Den langsomme hærdning er ikke en svaghed, det er det, der giver kalkmørtel dens lange holdbarhed.
For en husejer er mørtelvalget den vigtigste detalje, der afgør, om en facaderenovering holder.
Den rigtige mørtel matcher den oprindelige sten, lader muren ånde og lader fugen give efter, så stenen ikke tager skade. Den forkerte mørtel kan se pæn ud i et par år og derefter starte den næste runde frostskader.
Vi rådgiver om mørteltypen som en del af enhver opgave på ældre murværk, fra omfugning og revneudbedring til restaurering af historiske bygninger. Hænger en revne sammen med bevægelse i bygningen, er det værd at læse om sætningsskader først, så årsagen er forstået, inden der fuges.
Prisen på et stykke murerarbejde afhænger af omfang og adgang og aftales skriftligt efter en gratis besigtigelse. Du kan læse mere om, hvordan vi prissætter, under priser.
Vær opmærksom på fradragsreglerne, inden du budgetterer. Omfugning af murværk er ikke berettiget til håndværkerfradrag, og det samme gælder øvrigt udvendigt murerarbejde på facaden.
Promurer skelner dem på bindemiddel og hårdhed. Kalkmørtel binder med læsket kalk, er blød, diffusionsåben og hærder langsomt ved at optage kuldioxid fra luften. Cementmørtel binder med cement, er hård, hurtig og stærk, men tæt og uegnet til blødt, gammelt murværk, hvor den sprænger stenen.
Promurer bruger kalkmørtel på ældre, blødt murværk, typisk fra før cementen kom til omkring 1940, og på bevaringsværdige bygninger. Her skal mørtlen være blød nok til at give efter for stenens bevægelse og åben nok til at lade muren ånde. Den faktiske sten afgør valget, og den vurderer vi ved en besigtigelse.
Hydraulisk kalkmørtel er kalkmørtel med naturlig hydraulisk kalk, der giver den mere styrke end ren kalk, men stadig mindre end cement. Den er stadig diffusionsåben og bruges på mellemgamle huse og på udsatte steder som sokkel, skorsten og gavle, hvor ren kalk er for blød.
Promurer fraråder det. Cement er hårdere end den bløde, gamle sten, så bevægelse og frost går ud over stenen i stedet for fugen, og stenene skaller af. Cement spærrer desuden fugt inde i muren. På et hus fra før cementtiden bruger vi kalk- eller hydraulisk mørtel efter bygningens alder.
Fordi den svageste del tager skaden. Er fugen blødere end stenen, optager den murens bevægelse, som den skal. Er fugen hårdere, presses bevægelsen og frosten over i stenen, der så frostsprænger og skaller af, mens den hårde fuge står tilbage. Derfor matcher vi altid mørtlens hårdhed til murstenen.
Fugemørtel er mørtlen i fugerne mellem murstenene, der binder muren sammen og holder vand ude. På et ældre hus er det en kalk- eller hydraulisk mørtel, valgt efter stenens hårdhed. Når gamle fuger smuldrer, fræses de ud og erstattes med ny fugemørtel under en omfugning.
Kalkmørtel hærder langsomt, fordi den optager kuldioxid fra luften over tid frem for blot at tørre. Den skal lægges i tempereret vejr, typisk mellem 5 og 25 grader, og skærmes mod stærk sol, vind og nattefrost, mens den arbejder. Derfor bygges puds og gesimser op i flere lag med tid imellem.
Møre eller smuldrende fuger lader vand ind. Vi fræser den gamle mørtel ud, vælger kalk eller hydraulisk mørtel efter alder og lukker facaden tæt.
Møre fuger, frostsprængte mursten eller nedbrudte gesimser? Vi besigtiger hele facaden, foreslår en rækkefølge og vælger mørtel efter alder.
Fredede og bevaringsværdige bygninger kræver autentiske materialer. Vi arbejder kalk på kalk, trækker profiler med skabelon og restaurerer originale vinduer med linoliekit.
De fleste revner i murværk er ikke strukturelt farlige. Hårfine revner under 1 mm kan overvåges, men revner der vokser, breder sig over flere mursten eller står åbne kræver hurtigere reaktion.
Sætningsskader opstår, når jorden under fundamentet bevæger sig, og det stive murværk ikke kan følge med. Det giver revner langs fugerne og over døre og vinduer. De fleste er ikke akutte, men årsagen afgør, hvad du skal gøre.
Står du med en ældre facade og er i tvivl om mørtlen, så book en gratis besigtigelse. Vi vurderer stenen og fugen på stedet og anbefaler den rigtige mørtel, inden noget arbejde går i gang.
